Velkommen til Boldklubben "FREM´S" Historiske Arkiv

BOLDKLUBBEN FREM`S - HISTORISKE ARKIV

Artikler 2008

De vil ikke holde op mens legen er go’
29-04-2008
Artikel fra Valby Lokalavis
artiklelvalbylokalavis010508

artiklelvalbylokalavis010508artiklelvalbylokalavis010508

Fotograf Brian L. Jensen

Fodbold. KBU’s nye turnering for Super Grand Old Masters vidner om den enorme fodboldglæde i Danmark. Forleden var der verdenspremiere på turneringen, da Frem tog imod KB.

Dommeren har travlt denne formiddag på banen bag Frems klubhus. For der bliver gået til vaflerne, som om spillerne deltog i en kvalifikationskamp til landsholdet.
Dommer Arne Testrup skælder to af de helt unge spillere ud. De har åbenbart ikke lært at opføre sig ordentligt endnu. De ser begge meget brødebetyngede ud og lover højt og helligt, at de nok skal lade være med at drille mere. De er 140 år tilsammen…

Men det kan man ikke se denne solbeskinnede formiddag, hvor KBU har verdenspremiere på sin nye turnering for Super Grand Old Masters. Yngste mand i turneringen er 65 år, eller som en af spillerne siger: “Det er jo ikke en turnering for drengerøve.”

På banen ved siden af løber Frems andethold. Her er den ældste mand 83 år, og han møder op hver eneste gang, Frems berømte “Torsdagsklub” inviterer til en gang fodbold og et par kasser øl og en større frokost efter strabadserne på banen. Spillerne har kendt hinanden et halvt hundrede år, det kan man kalde kammeratskab.

Kammeratskabet
Men kammeratskabet er Frem jo også kendt for, og på sidelinjen lige nu står en yngre mand, 69-årige Jørgen Oldenburg og venter spændt på, at han kan blive skiftet ind. Han skal ikke være bange. Alderen kan trods alt mærkes, så selv om de gamle drenge “kun” spiller to gange 30 minutter, så bliver der spilletid til alle.

Ved siden af Lokalavisens udsendte medarbejder, der endnu ikke kan deltage i denne turnering på grund af alder, står Frems gamle førsteholdsmålmand Erik Nielsen. Han var med til at vinde sølvmedaljer til Frem i 1958, og selv om vi begge har stor respekt for Frems nuværende førstehold i Viasat Sport Divisionen, så må vi jo alligevel erkende, at det var tider, da Frem var et af Danmarks stærkeste fodboldhold.

Erik Nielsen stod på mål i perioden mellem to meget store Frem-målmænd, Per Henriksen og Leif Nielsen, der begge fik landskampe og alt muligt.

Vi er imidlertid noget bekymrede denne formiddag, for Frems drenge er i vanskeligheder mod et kløgtigt spillende KB-hold. Det er ikke fordi, at forskellen mellem de to hold er så tydelig, men KB’-erne er mere effektive foran målet.

“Hvad står den”, råber en Frem’er. “Jeg ved det sgu’ ikke”, lyder svaret, “men vi er bagud med et par stykker.”

Travl dag
I Frems mål har den tidligere førsteholdsspiller Finn Willy Sørensen en travl dag. Han har en fornem karriere bag sig i Frem, og han spillede også som professionel for Wa-shington Whips. Han har senere været træner for bl. a. Fremad Amager og flere svenske hold, og han har stadig pligter at gøre: Nu som målmand for de gamle drenge, men han får godt nok en barsk debut, for KB’erne sender bolden i mål hele otte gange, ikke særligt høfligt af gæsterne.
I den anden ende står en anden gammel fodboldhelt, KB’s mangeårige back, Bent Poulsen. Han var også med i dansk topfodbold i 60’erne, og han spillede mere end 200 kampe for KB’s bedste mandskab, i øvrigt sammen med spillere som Nils Jensen, Henning Hellbrandt, Jørgen Ravn og Ole Sørensen.

Den 70-årige keeper har en af sine helt store dage, og han slipper bare to Frem-mål ind. På banen er det spillere som Tage Rasmussen, John Kassinger og 75-årige Frank Jensen, der er blandt målscorerne. Tidligere folketingsmand Jørgen Damgård er med på Frems hold, men den tidligere autoritet fra demokratiets højborg forstår ikke at omsætte de politiske teorier til mål. I al fald ikke denne torsdag, men vent og se. Han er med sine 69 en af de yngste på holdet og en ganske ung mand, ham venter vi os meget af.

Dommer Arne Testrup fløjter kampen af og kan notere slutresultatet på 8-2 til KB i sin sorte dommerbog.

Nu går turen til omklædningsrummet, og bagefter er der “nok en eller anden, der har fødselsdag”, som Erik Nielsen håber. Det betyder en kasse øl på bordet, “og vi drikker nok en kasse mere, inden vi går til bords”, som den gamle keeper siger.
Fotografen og undertegnede står og bliver indebrændte over, at andre pligter kalder, den frokost lyder sgu’ hyggelig.

Erik Dyreborg
Det kan to herrer på bænken bevidne. De skal med til frokosten, den ene plejer i øvrigt at spille med. Han hedder såmænd Etik Dyreborg, og det var ganske rigtigt ham, der scorede hele fem gange i den berømte 5-0 sejr i Oslo over Norge.

Dyreborg begyndte sin karriere i Frem, kom senere til Næstved - og han blev også professionel i det store udland.
Han er nødt til - endnu engang - at fortælle om den fantastiske dag i Oslo, hvor han nettede fem gange på det berømte hold, der også talte stjerner som Finn Laudrup, Tom Søndergaard, Kresten Bjerre m. fl.

Men det er faktisk en helt anden kamp, som Erik Dyreborg taler om her til formiddag. Det var, mens han spillede for Frem, og kampen blev spillet i Københavns Idrætspark.
“Det var også mod KB”, husker han. “Vi førte 2-0 ved pausen, men tabte 10-3! Vi har ikke været heldige med de KB’ere”, siger han, mens han tager et eftertænksomt sug på piben.

Ved siden af sidder Erik Knudsen, der kunne have fået en stor karriere, men som måtte stoppe allerede som 26-årig. Han husker en kamp mod AB, som AB førte 4-0, hvorefter Frem kom på 5-4! Der har været gang i Idrætsparken den dag.

Her til formiddag onsdag 30. april skal Frem møde Tårnby på udebane, og torsdag 8. maj er der igen kamp på hjemmebane kl. 10.15, hvor modstanderne kommer fra Skovshoved, der har blandet et hold sammen med HIK.


Stillingen i KBU's SGOM
1. KB 3
2. Rødovre 3
3. B.93 0
4. Skovs/HIK 0
5. Tårnby 0
6. Frem 0

Finn Edvard

 

 

Sidste Nyt

NYE

SPÆNDEENDE 

OPDATERINGER
                                       

NYHED !!

Hele "FREMS" Historie i form af 265 Medlemsblade (ca. 5000 sider ) ligger nu på Hjemmesiden

Og som noget nyt er der nu billeder af alle forsider så det er nemmere at orienterer sig

Tryk på nedenstående link og gå ind og se alle medlemsbladene

"Medlemsblade" 
______________________________________________________________________________________________________________

"Historisk Arkiv" har nu fået sin egen  "YouTube" Video  kanal og der vil i fremover finde alle  Frems Relaterede Videoer

Tryk på nedenstående link 
for at se alle vore videoer
"Historisk Akiv Video Kanal" 
___________________________________________________________________________________________________________

Nyhed!!

Alle vores Jubilæumsbøger er nu blevet indbundet og kan Lånes hos Arbejdermuseet Bibliotek
Rømersgade 22 1362 Kbh. K -
Tlf: 33 93 25 75 




 

Støt Vores Sponsorer - De støtter os

  • Valby Tandlægeklinik
    Valby Tandlægeklinik
  • Støvsugerbanden
    Støvsugerbanden
  • Drinx.dk
  • Allan Mylius
    Allan Mylius
  • Cafè Ellebo
    Cafè Ellebo

Vedr. Billed Galleriet

Hvis du holder musen hen over billedet bliver det stående. 
Du  kan nu i ro og mag studere det nærmere
____________________________________  
Det samme gør sig gældende ved vores Sponsorer
Tryk på billedet for at se den aktuelle sponsors Hjemmeside